I 2023 bliver bæredygtige byggerier for alle...
...når Den Frivillige Bæredygtighedsklasse (FBK) bliver en del af Bygningsreglementet - og dermed bliver det obligatorisk for alle at bruge den. I dag er det reelt set kun en mindre del af de (store) byggerier, der opnår en bæredygtighedscertificering hos DGNB eller Svanemærket. FBK kan gå hen og blive et billigere alternativ, der kan hæve bundniveauet i branchen.
En bevægelse mod bæredygtighed i branchen
I dag ser vi en tydelig bevægelse mod mere bæredygtigt byggeri. Ambitionerne for bæredygtige byggerier er høje - for særligt de offentlige bygherrer. Senest har Roskilde Kommune gjort sig bemærket med krav om, at købere af nye grunde og ejendomme skal bygge DGNB-certificeret på mindst guldniveau. Men med CASAs udmelding om, at minimum 95 procent af alle CASAs nye byggerier skal være bæredygtighedscertificerede i 2023, er der i den grad åbnet op for en kraftig bevægelse i hele branchen.
Der er ingen tvivl om, at netop DGNB og Svanemærket er blevet de dominerende spillere på certificeringsmarkedet i Danmark. I dag er DGNB og Svanemærket et aktivt tilvalg for bygherren, som ønsker at sætte en bæredygtig standard for sine bygninger. Men en ny aktør er på vej ind på banen: Den Frivillige Bæredygtighedsklasse (FBK) vil i 2023 blive indfaset i Bygningsreglementet – og kravene til bæredygtighed bliver dermed obligatoriske for alle at efterleve.
Ny undersøgelse fra Realdania
Hvad betyder det så, at FBK bliver gjort obligatorisk i 2023? Og hvordan forholder den sig egentlig til de nuværende certificeringsordninger fra DGNB og Svanemærket? Det har en ny undersøgelse - som MOE har udført på vegne af Realdania - set nærmere på. Konklusionen er interessant.
Undersøgelsen, der sammenligner DGNB, Svanemærket og FBK, viser, at dokumentationen af kravene i den frivillige bæredygtighedsklasse, der kan bruges direkte som dokumentationsmateriale i DGNB eller Svanemærket, udgør 23,7 % af en DGNB-certificering og 12,2 % ud af et Svanemærkes obligatoriske kriterier.
Der er derfor lang vej, førend FBK vil kunne sidestilles med DGNB eller Svanemærket, der går langt videre i de krav, som bliver stillet til bygningerne. Men der er ingen tvivl om, at FBK kommer til at lægge et langt højere bundniveau end det nuværende – blot ved at sætte obligatoriske krav for alle byggerier fra 2023 og frem.
Hvad er DGNB og Svanemærket?
DGNB er det mest brugte certificeringssystem i Danmark, som består af kriterier fra den tyske organisation Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen. For at opnå en DGNB-certificering skal et byggeri eller byområde evalueres ud fra en række kriterier inden for de fem hovedområder i DGNB; miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet. DGNB er med andre ord en helhedsorienteret certificering, der ikke blot ser på den miljø- og klimamæssige påvirkning, men også medtager sociale og økonomiske spørgsmål, da de også har betydning for bygningens endelige kvalitet.
Den endelige vurdering af et byggeri eller byområdes bæredygtighed foretages ud fra en DGNB-evalueringsmatrix. DGNB-systemet består af 37 kriterier med tilhørende underkriterier, der pointgives og vægtes i forhold til hinanden. Resultatet angives som antal procent i forhold til de maksimalt opnåelige point. Der er krav om en mindste-pointscore for hvert af de fem hovedområder, så byggeriet eller byområdet som helhed har et højt kvalitetsniveau, hvor ingen af områderne negligeres til fordel for andre. På baggrund af denne evaluering tildeles projektet en sølv-, guld- eller platincertificering.
For at opnå platincertificering kræver det en samlet score på 80 procent. For guld score kræver det 65 % samlet score og til slut 50 % samlet score i forhold til at opnå sølvcertificering.
Svanemærket er Nordens officielle miljømærke – mærket kendes nok bedst fra almindelige forbrugsprodukter, men har i de senere år vundet indpas i byggeriet. Det overordnede mål for Svanemærket er at mindske den samlede miljøbelastning, og har derfor et helhedsorienteret fokus på miljøbeskyttelse.
Et Svanemærket byggeri stiller krav til sundhed, miljø og økonomi. Det er krav til byggeriets livscyklus, energiforbrug og ikke mindst et godt indeklima, hvor der er særlige krav til bl.a. dagslys, ventilation og fugtsikring. Derudover er Svanemærket kendetegnet ved sine krav til materialer hvad angår miljø- og sundhedsskadelige stoffer samt krav til bæredygtigt certificeret træ.
Svanemærket for byggeri er opbygget af 41 obligatoriske kriterier fordelt på 7 kategorier – hertil kommer så 14 pointgivende kriterier.
Sammenligning af ordningerne
Til sammenligning er der 9 overordnede krav i FBK, og den detaljerede gennemgang i tabellen fra undersøgelsen fra Realdania viser forskelle og ligheder mellem de tre ordninger med udgangspunkt i FBK.
Dokumentation fremmer bæredygtigheden
Dokumentationen af byggeriet fra projektering til drift er kommet for at blive. CASA har allerede taget konsekvensen og sætter barren til 95 % af nye byggerier i 2023. Med Den Frivillige Bæredygtighedsklasse bliver det alle nye byggerier, der skal kunne dokumentere data for transport, energi- og vandforbrug, affald og spild foruden dokumentation af de faktiske materialer, der ender med at blive sat ind i bygningerne.
Dokumentation og data er derfor kernen, når det kommer til det bæredygtige byggeri. Dette uanset om du vælger DGNB, Svanemærket, FBK eller en helt fjerde ordning. Det er dokumentationen, der skaber værdien i sidste ende. Men det er også her, at den største udfordring ligger. For processen med at dokumentere de bæredygtige løsninger er i dag præget af manuelle søgninger, utilgængelige oplysninger og bunkevis af pdf-dokumenter fra utallige kilder.
Det er et omfattende dokumentationsarbejde, som i dag finder sted på et lille udvalg af byggerierne. I 2023 omfatter det alle. Det kræver nye idéer og nye løsninger.